Hvad er Servant Leadership?

Det stigende fokus på den agile arbejdsform driver behovet for Servant Leadership.

Denne artikel er en forlængelse af artiklen “Agile organisationer og virksomhedskultur“. Læs den eventuelt her (Agil organisation & Kultur) 

Hvad er Servant Leadership? – En dybdegående guide til ledelsesfilosofien

I en verden, hvor arbejdsformer og virksomhedskulturer konstant udvikler sig, står Servant Leadership frem som en ledelsesstil, der sætter medarbejderens behov i centrum. Denne tilgang er især blevet relevant i forbindelse med overgangen til agile arbejdsformer, hvor fleksibilitet, empati og psykologisk tryghed spiller en central rolle.

Servant Leadership bryder med den traditionelle hierarkiske ledelsesform, hvor magten er centreret i toppen af organisationen. I stedet bliver lederen en facilitator, der hjælper sine medarbejdere med at nå deres fulde potentiale. Det handler ikke om at udøve kontrol, men om at skabe de bedst mulige betingelser for, at teamet kan præstere.

Den moderne leder: Fra kontrol til empati og engagement

Vi bevæger os væk fra en æra, hvor ledelse blev defineret af kontrol, magt og en “blame culture”. Den traditionelle ledelsesstil fokuserede ofte på kortsigtede mål, hvor lederen primært var ansvarlig for at koordinere initiativer og sikre daglig drift. I kontrast hertil er Servant Leadership baseret på værdier som empati, fleksibilitet og evnen til at skabe engagement. Lederen fungerer som katalysator for udvikling og vækst, og succesen måles ikke på magt, men på medarbejdernes trivsel og resultater.

En dygtig servant leader inspirerer, skaber psykologisk tryghed og sætter langsigtede mål. Fokus er ikke kun på at nå resultaterne, men også på at sikre, at medarbejderne føler sig engagerede og værdsatte i processen.

Hvad er Servant Leadership?

Hvordan fungerer Servant Leadership i praksis?

Grundtanken i Servant Leadership er, at lederen skal gøre det nemt for medarbejderne at levere værdi. Det betyder, at lederen fjerner forhindringer og blokerende faktorer, der kan hæmme fremdrift og kvalitet i arbejdet. Et konkret eksempel kan være, at en leder hjælper med at prioritere opgaver eller sikrer, at medarbejderne har de nødvendige ressourcer og redskaber for at udføre deres arbejde optimalt.

Denne ledelsesstil lægger også vægt på medarbejderens faglige udvikling. Ved at fremme kompetenceudvikling og give plads til læring, kan teamet blive mere selvstyrende og fleksibelt. Dette gør ikke kun organisationen mere robust, men skaber også en arbejdskultur, hvor medarbejderne tager ejerskab over både indsats og resultater.

Vi går mod en periode, hvor ledelse kan betegnes ved ord som

• Empati & psykologisk tryghed
• Parathed, fleksibilitet og agilitet
• Selvstyrende teams og uddelegeret ansvar
• Skabelse af lærende miljøer
• Langsigtede målsætninger

Og faktoren over alt andet:

“Evnen til at inspirere og skabe entusiasme, engagement, samt indhold og holisme for de medarbejdere der ledes”

De 10 nøgleelementer i Servant Leadership

Servant Leadership kan inddeles i ti centrale elementer, som falder i tre overordnede kategorier:

1. Servant – Mindset: Her er fokus på lederens adfærd i interaktionen med medarbejderne. Lederen lytter, viser empati og opfordrer til åben dialog.
2. Leader – Praksis: Her handler det om de strukturer og praksisser, som lederen implementerer for at fremme et effektivt og samarbejdende arbejdsmiljø.
3. Fælles (Servant + Leader): Denne kategori kombinerer praksis og mindset. Det handler om både at skabe den rette kultur og sikre, at den understøttes af konkrete handlinger.

Grundlæggende skaber Servant Leadership værdi gennem, at lederen skal gøre det nemt for medarbejderne at levere værdi. Det vil sige at lederen skal

• skabe flow og fremdrift ved at fokusere på at fjerne alle blokeringer / forhindringer som blokerer for fremdrift og kvalitet i arbejdet.
• skabe et grundlag for faglig vækst som også er en strategisk kompetence fleksibilitet og grundlag for ressourceudnyttelse. Dette gøres ved at arbejde med kompetenceudvikling så en medarbejder kan udfylde flere roller, arbejder efter flere forskellige metoder, have en bedre domæneviden om systemer, forretning m.m.
• skabe grundlaget for at teamet selv tager ansvar for indsats, resultater og arbejdet med kontinuerlig forbedring
• skabe et professionelt miljø, der bidrager til fastholdelse af nøgleressourcer

At arbejde med implementering af Servant Leadership er ikke kun implementering af et sæt praksisiser hvorpå ledelse udøves. Det er en grundlæggende forandring i ledernes mindset om at agere opfordrende, opnå tillid og agere som en leder, hvis fokus er på: “det skal være nemt for medarbejderene at skabe værdi både på den korte og lange bane.”

Eksempler på Servant Leadership i forhold til strategisk og operationel agilitet

Eksempler på Servant Leadership i praksis

Scrum, Kanban og SAFe er eksempler på agile arbejdsformer, hvor Servant Leadership er grundlaget. Her fungerer roller som Scrum Master og Release Train Engineer som tjenende ledere, der fremmer samarbejde og agilitet i deres teams. Deres hovedopgave er at fjerne forhindringer og skabe de bedste betingelser for, at deres teams kan præstere.

I organisationer, hvor der er fokus på samarbejde og udvikling, er Servant Leadership en naturlig ledelsesstil. Det fremmer psykologisk tryghed, fælles beslutningstagning og et åbent arbejdsmiljø, hvor kreativitet og innovation trives.

Servant Leadership vil kræve, at der bevidst arbejdes med en kulturel forandring

I den agile organisation vil der som oftest være en kombination af Samarbejde og Kultivering, hvor den Kultiverende kultur er dominerende. Ved kultivering forstås her et prioriteret fokus på udvikling af medarbejderens kompetencer i forhold til virksomhedens vision. Disse organisationer vil ofte være kendetegnet ved:

• Et åbent og positivt miljø
• Psykologisk tryghed
• Fælles beslutninger
• Netværksbaseret flad organisationsstruktur med udelegeret kompetencer
• Fokus på kontinuerlig refleksion og læring
• Formaliseret og struktureret arbejde med faglig vækst
• Afslappet og opfordrende ledelsesstil til kreativitet, læring og udvikling

I organisationer med fokus på en samarbejdende og kultiverende kultur er Servant Leadership et rigtig godt bud på  en ledelesstil. 

En af den mest citerede kulturelle modeller kommer fra William Schneider “The Reengineering Alternative”. I følge Schneider kan organisationer inddeles i fire kernekulturer: Kontrol, Samarbejde, Kompetencer eller Kultivering. Her er udgangspunktet måden hvorpå organisationen arbejder for at opnå succes.

Som oftest vil implementering af den agile arbejdsform også medføre at der sker en påvirkning af kulturen i virksomheden.  De fleste organisationer vil måske overvejende være en Kontrol-kultur med fokus på standarder, processer, kontroller og rapportering. Den agile arbejdsform vil påvirke kulturen mod at være mere samarbejdsorienteret med mindre fokus på at følge processerne. Vi har illustreret påvirkningen i nedenstående.

Fordelene ved Servant Leadership

Studier og erfaringer viser klare fordele ved at implementere Servant Leadership. Det reducerer stress og medarbejderomsætning, samtidig med at det øger engagementet, kreativiteten og tilliden i organisationen. Derudover styrkes både individets og teamets effektivitet, hvilket resulterer i en forbedret organisatorisk performance. I sidste ende skaber dette en stærkere forbindelse mellem medarbejderne og organisationen, hvilket fører til højere trivsel og bedre resultater.

Servant Leadership som god forretning

At implementere Servant Leadership er ikke blot en filosofisk forandring, men også en strategisk investering. En virksomhed, der prioriterer sine medarbejderes trivsel og udvikling, vil se en lavere medarbejderomsætning og en øget loyalitet. Dette kan spare virksomheden for store omkostninger i forbindelse med rekruttering og onboarding af nye medarbejdere. Desuden skaber det et attraktivt arbejdsmiljø, som tiltrækker talentfulde kandidater og fastholder nøglepersoner.