Marketing- og kommunikationschef til vækstvirksomhed indenfor Inner Beauty

VIRKSOMHED

Vild Nord® er et ungt kollagen brand i hastig vækst, som udvikler og producerer marine kollagen. Navnet reflekterer kærligheden til Nordens smukke natur, den friske luft og rene have, og langt de fleste af ingredienserne er vildtfanget, -høstet og -plukket netop ´lokalt´ for at sikre nogle af de bedste råvarer i verden, herunder at sikre kvaliteten. De første 7 kollagen varianter blev lanceret i september 2019, og siden er sortimentet kommet på hylderne i alle Matas 260 butikker, alle Helsam og helsekostbutikker, samt over 80 skønhedsklinikker og webshops. I dag har virksom-heden 13 medarbejdere, og du har nu mulighed for at komme med på et fantastisk eventyr, hvor du vil være med til at skabe vores succes på de danske og udenlandske markeder sammen med dine fantastiske kolleger.

PROFIL

Er du en marketing guru med uforskammet gode evner til at omsætte forretningsbehov til marketing, der virker? Har du en solid toolbox, som de fleste i faget misunder, når du brillierer med alt fra planlægning til projektstyring og evaluering af kampagner in house og hos kunderne samt administrerer korte og langsigtede marketingsstrategier? Og er du klar på at rykke i offensive med VildNord, så er dette job måske noget for dig.

Vi leder efter en dygtig og ambitiøs marketingchef, der kan løfte vores markedsføringsstrategi og eksekvering til et nyt niveau.

Med reference til virksomhedens COO, får du det ledelsesmæssige ansvar for marketingteamet, der pt. består af en Campaign Manager, en SoMe assistent, en snarlig ny webudvikler og en praktikant, som du skal lede og motivere.

Du hviler tilpas i din egen faglighed og evner at bevare overblikket – også på hektiske dage. Det giver ro i afdelingen, hvor du går foran som en inspirerende leder, som ikke er bleg for selv at tage fat.  

Med udgangspunkt i din erfaring med en bred BtC-marketing, og stærke sproglige kompetencer, driver du selvstændigt projekter og processer og er ”hands-on” på hele flowet af større og mindre opgaver, som bl.a. omfatter at sikre kundeoplevelse/ -rejse og -livscyklus ud fra et marketingsperspektiv i alle vores kanaler samt sikre Vild Nords brandidentitet.

Et udsnit af opgaver

  • Planlægge kampagner i vores forskellige salgskanaler i samarbejde med sælgerne
  • Udvikle vores brandidentitet i tæt samarbejde med vores branding bureau
  • Udvikle nyt POS materiale og ’merchandise’ til vores kanaler
  • Bestille offline marketingsmateriale til butikkerne
  • Planlægge Online kampagner sammen med vores webudvikler
  • Skrive tekster til marketingsmateriale generelt og udarbejde salgsmateriale til vores sælgere

Jobbet som Marketingchef er en central position, der indeholder stor selvstændighed, medbestemmelse og påvirkningsmulighed. Der er stor opbakning til forbedringsforslag og implementering af positiv forandring.

Vi sælger både B2B og B2C. Du kommer primært til at beskæftige dig med B2C.

Den ønskede profil

Et relevant uddannelsesmæssigt kommercielt fundament på bachelor- eller masterniveau. Det afgørende er imidlertid stor erfaring med overordnet marketingledelse og udvikling af en succesfuld marketingfunktion med et stærkt digitalt aftryk, gerne kombineret med erfaring med product management i et B2C-setup og sekundært B2B.

Du har arbejdet med både on/offline marketing og forstår sammenspillet på tværs.

Du har erfaring fra en mindre virksomhed, hvor det går stærkt, hvor der er korte beslutningsveje og hvor du ved, hvad det kræver at komme i mål med opgaverne.

Du har erfaring med SEO, AdWords, Analytics, og du kan meget selv, men du samarbejder også med bureau.

Blog, nyhedsbrev og pr: Du er god til selv at finde historierne og til at skrive og formidle dem til vores mange målgrupper.

Personlighed

Du stortrives med at være en del af en mindre virksomhed, hvor du selv har mulighed for at præge og få ting til at ske. Du ser derfor dig selv, som én der byder ind med retning og strategi for, hvordan vi bedst understøtter vores salg, møder vores kunder og brander vores virksomhed. Ligeledes forstår du at strække et marketingbudget længst muligt.

Du er en iderig person, som forstår at eksekvere samt veksle imellem delegering af opgaver og selv vælge at løse dem. Du forstår derfor naturligt at tage ejerskab for rollen og indholdet på en sympatisk og sparrende facon.

Ligeså resultatorienteret som du er, ligeså empatisk er du, og du besidder gode samarbejdsevner.

Som person besidder du et højt drive, er ambitiøs og initiativrig.

Du har gennemslagskraft og stærke kommunikationsevner samt er velfunderet på dansk og engelsk.

Dit arbejde er kendetegnet ved en kreativ tilgang og høj kvalitet, hvor du er vant til at overholde deadlines.

 

VILD NORD TILBYDER DIG

At blive del af en ’familie’, hvor vi alle brænder for det, vi laver og sammen har ambitioner om at løfte Vild Nord ud i verden.

En virksomhed i stærk vækst med muligheden for at arbejde med et særdeles trendy produkt.

En arbejdsplads hvor der ikke er langt fra ide til handling og hvor initiativ og virkekraft bliver værdsat.

Løn efter kvalifikationer.

 

Ansøg nu

Det er let at søge stillingen. Du udfylder blot en online ansøgningsformular og så har vi de oplysninger, vi skal bruge i første omgang.

Vi garanterer dig naturligvis fuld fortrolighed i hele ansøgningsprocessen. Fortroligheden er fuldt gældende, uanset om du er ansat hos en af vores kunder eller ikke. Vi forfordeler ingen.

 

INFORMATION
Status LUKKET
Job lokation Klampenborg
Opslået 26.11.2020
Ansøgningsfrist 27.12.2020
Rekrutteringsforløb

1. trin

I første trin vurderer vi kandidaternes baggrund. De kandidater, der matcher jobprofilen bedst, inviteres til samtale. Som kandidat introduceres du til job og virksomhed, og vi spørger uddybende ind til din baggrund.

2. trin

I andet trin møder de bedst matchende kandidater vores kunde, herunder typisk den kommende leder til stillingen. På mødet går vi yderligere i dybden med stilling, virksomhed og din baggrund.

3. trin

I tredje trin inviteres de bedst matchende kandidater til testinterview. Som kandidat udfylder du før mødet 2 typer test, dels en færdighedstest og dels en personlighedstest – begge dele online. Vi går tæt på dine personlige egenskaber i forhold til jobbet og henter efterfølgende – med din tilladelse – referencer hos tidligere arbejdspladser

4. trin

Vi indstiller i fjerde trin de bedst egnede kandidater, som inviteres til et afsluttende møde med vores kunde. Du vil som kandidat møde din kommende leder igen og måske en lidt bredere personkreds i virksomheden, inden der tages endelig beslutning om ansættelse.

Pin It on Pinterest

Share This