HR- og ressourcekoordinator

Vil du være med til både at udvikle, drifte og kvalitetssikre?

VIRKSOMHED

Bag alle tallene er der et menneske. For blot få år siden eksisterede firmaet ikke. I dag tæller Revision og Rådgivningsgruppen 20 personer – og det går godt. RR Gruppen, som virksomheden bliver kaldt til daglig, er eksperter i små og mellemstore virksomheder med særlige kompetencer inden for virksomhedsskatteordningen, andelsboligforeninger, opholdssteder, mindre fonde og foreninger samt forsyningsvirksomheder.

Men revision og regnskaber står ikke alene – for os er rådgivningsdelen særlig vigtig – og det er ikke et spørgsmål om vores økonomi, men din økonomi som kunde. God rådgivning skaber værdi, uanset om det er skatteplanlægning, optimering af virksomhedens drift, assistance i forbindelse med køb eller salg af virksomheden eller planlægning et generationsskifte.

PROFIL

For Revision & Rådgivningsgruppen, søger vi, til en nyoprettet stilling, en energisk og struktureret HR- og ressourcekoordinator, der har lyst til at arbejde med ressourcestyring i forhold til kundeopgaverne, sikre den daglige HR-administration (minus løn), drive HR-årshjul og udvikle HR-funktionen i takt med vores vækst.

Hovedopgaverne er at;

  • Planlægge, koordinere og kvalitetssikre ressourceanvendelse på revisorområdet, der sikrer rettidig og smidig opgaveløsning for kunderne.
  • Løbende sørge for systematisk opfølgning og rapportering på ressource- og opgavestyringen, afvigelser, hændelser og koordinerende handlinger i samspil med alle revisorerne.
  • Stå for den daglige dialog, sparring og administration i alle HR-relateret forhold.
  • Drive vores HR årshjul; APV, mus, trivselsmålinger, AMR/TR, jobbeskrivelser, ferieplanlægning/ koordinering, sociale arrangementer, osv.
  • Drive rekrutteringer, koordinere og administrere hele processen, valg af testleverandør, deltage i stillingsanalyse, udarbejdelse af stillingsopslag, osv.
  • Stå for valg og kontakt til diverse HR – og efteruddannelsesleverandører.

Stillingen refererer til den administrerende direktør, og er placeret i på kontoret i Holbæk. Men det er en flad organisation, så opgaver og prioriteringer er meget selvstændigt, da det sker på tværs af organisation og faglighed.

Baggrund og personlighed;

Vi søger en person, der har en relevant uddannelse. Det er ikke et krav, at du er erfaring fra revisorbranchen eller et særligt kendskab til området. Men du skal have mod på og lyst til at sætte dig ind i revisionsvirksomhed og -faglighed på et mere overordnet plan, når ressource- og opgavestyringen koordineres. Det er praktisk erfaring med opgave- og ressourcestyring fra lignende stillinger, der er det vigtigste, f.eks. en tilsvarende branche eller erfaring med vagtplanlægning, bemandingsopgaver, ressource-koordination af drift, o.lign.

Derudover har du erfaring med HR-drift, -årshjul og -udvikling kombineret med forandringsledelse. Du har gennemslagskraft, hvor du evner at kombinere synlighed og motiverende kommunikation på tværes af hele virksomheden. Du er en holdspiller, der er dygtig til at skabe gode relationer såvel internt som blandt samarbejdspartnere, kunder og leverandører.

Du er kendt for og har fokus på ordentlighed og teamwork. Du er struktureret, systematisk, arbejder selvstændigt og god til at skabe overblik. Du tager i initiativ og ansvar, er engageret og har en pragmatisk tilgang til opgaverne samtidig med at du er grundig og har styr på detaljerne.

Du er serviceminded, har et godt humør og trives med at opgaverne kan være omskiftelige og uforudsigelige i en travl hverdag, samtidig med at du sikrer fastholdelsen af den langsigtet planlægning. Med andre ord, du har erfaring i at sikre driften og gennemfører udvikling på samme tid i en virksomhed, hvor medarbejderne er den vigtigste ressource.


Vi tilbyder;

Du tilbydes et job i en virksomhed, som er inde i en spændende vækstfase, samtidig med at man er i gang med at implementere organisationsændringer og skabe Work Life balance i hverdagen. Det giver rig mulighed for både faglige og personlige udfordringer, med gode udviklingsmuligheder. Det er dedikeret og engagerede kolleger, og der hersker en positiv, fri og uformel omgangstone.

Der er et godt fagligt miljø, og du får 23 kolleger, som sætter pris på intern sparring og dialog. Man har tillid til hinanden, og har det også sjovt i en travl hverdag. Ledelsesstrukturen er flad, så du er altid tæt på ledelsen, og ingen er for fine til at give en hånd med eller servere kaffen for dem, der har en deadline.

Kunderne er omdrejningspunktet, men man har stærkt fokus på Work Life balance, så der er mulighed for, at du planlægger dit arbejde, så der bliver tid til fritidsaktiviteter eller at hente børnene. Udviklingsmuligheder er noget, der vægtes højt for medarbejderne, så hvis du fx ønsker at efteruddanne dig, så bakker man naturligvis op om det. Et par gange årligt har vi forskellige faglige og sociale arrangementer.

Selvom alle i RR Gruppen har det til fælles, at de er drevet af faglig nysgerrighed og ambitionen om at gøre det bedst mulige for kunderne, så er der helt klart plads til forskellige personligheder. Der sættes stor pris på mangfoldighed, og holdningen er, at en gruppe af medarbejdere med forskellig personlighed skærper kun den sociale og faglige dynamik i virksomheden.

Løn efter kvalifikationer, der er fleksible arbejdstider, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, mulighed for hjemmearbejdsplads, m.v. I efteråret 2022 flytter Holbæk-kontoret til nye spændende lokaler i Holbæk Sportsby, med masser af muligheder for at være fysisk aktiv, som en del af vores arbejdsliv.

Vi vil løbende vurderer de indkomne CV’er, og indkalde til samtale. Der vil indgå personanalyse og -test i denne rekruttering.

Ansøg nu

Det er let at søge stillingen. Du udfylder blot en online ansøgningsformular og så har vi de oplysninger, vi skal bruge i første omgang.

Vi garanterer dig naturligvis fuld fortrolighed i hele ansøgningsprocessen. Fortroligheden er fuldt gældende, uanset om du er ansat hos en af vores kunder eller ikke. Vi forfordeler ingen.

 

INFORMATION

Status Åben
Arbejdssted Holbæk
Opslået 15.07.2021
Spørgsmål ?

Kontakt Jan Andersen på telefon +45 20 32 15 26

Rekrutteringsforløb

1. trin

I første trin vurderer vi kandidaternes baggrund. De kandidater, der matcher jobprofilen bedst, inviteres til samtale. Som kandidat introduceres du til job og virksomhed, og vi spørger uddybende ind til din baggrund.

2. trin

I andet trin møder de bedst matchende kandidater vores kunde, herunder typisk den kommende leder til stillingen. På mødet går vi yderligere i dybden med stilling, virksomhed og din baggrund.

3. trin

I tredje trin inviteres de bedst matchende kandidater til testinterview. Som kandidat udfylder du før mødet 2 typer test, dels en færdighedstest og dels en personlighedstest – begge dele online. Vi går tæt på dine personlige egenskaber i forhold til jobbet og henter efterfølgende – med din tilladelse – referencer hos tidligere arbejdspladser

4. trin

Vi indstiller i fjerde trin de bedst egnede kandidater, som inviteres til et afsluttende møde med vores kunde. Du vil som kandidat møde din kommende leder igen og måske en lidt bredere personkreds i virksomheden, inden der tages endelig beslutning om ansættelse.