Regionsdirektør med kommercielt flair

Region Øst 

VIRKSOMHED

Kølegruppen A/S er førende på det danske marked indenfor Co2 og propanbaserede køleanlæg og varmepumper med afdelinger i Silkeborg, Vejle og Ishøj. I mere end 20 år har Kølegruppen været pionerer inden for løsninger baseret på naturlige kølemidler, og tilbyder som totalleverandør både standardløsninger og løsningstilpasset anlæg til en lang række nationale og internationale kunder

PROFIL

Kølegruppen A/S udvikler, fremstiller og servicerer komplette kundetilpassede probanbaserede chillere, køleanlæg og varmepumper, hvor teknisk udvikling i samarbejde med kunderne prioriteres højt. Som Regionsdirektør – Øst, bliver du en del af ledergruppen med mulighed for medejerskab.

Har du ambitioner, er du innovativ og er du klar til at lede den tekniske udvikling i en markedsledende vækstvirksomhed, bliver dit ansvar i samarbejde med Projekt- og Service afdelingen at sikre et optimalt flow i afdelingen med fokus på effektiv planlægning og kundetilfredshed.

Du får ledelsesansvar for at udvikle og motivere 14 dygtige medarbejdere. Og din rolle bliver at agere synlig og inspirerende leder ved at gå forrest og skabe engagement for Kølegruppens’s vision, kultur, værdier og mål samt sikre, at der arbejdes systematisk og målrettet med udvikling og levering af tekniske og kundetilpassede produktløsninger.

Skabe struktur i leverancen af kundespecifikke tekniske løsninger
Du skaber og sikrer overblik over alle igangværende tekniske projekter via udarbejdelse af projektplaner samt synliggørelse og opfølgning på tidsplaner og fakturering.

Sammen med ledergruppen udarbejder og gennemfører du en handlingsplan for videreudvikling af region Øst med udgangspunkt i Kølegruppen‘s overordnede strategi og vision. Du deltager samtidigt operationelt i udvalgte projekter og udviklingsopgaver.

Kommercielt og tværorganisatorisk fokus
Du følger kundernes behov og du tager også selv initiativ til udvikling af samarbejdet på baggrund af egne erfaringer og viden. Du sikrer udarbejdelse af kontrakterne for levering og service samt supporterer Indkøbsfunktionen i forhold til korrekt indkøb.

Din profil
Du har erfaring med ledelse af en teknisk afdeling i en ordreproducerende virksomhed og gerne inden for fremstilling af køle og varmpumper.
Du er uddannet kølemontør, hvor det ligeledes er et plus hvis du har en baggrund som ingeniør eller maskinmester. Menneskelig og kommerciel forståelse vægtes frem for høj uddannelse.

Som leder evner du at bevare overblikket og har sans for at udvikle og støtte dine medarbejdere til at samarbejde mod fælles mål. Du trives med både overordnede ledelsesopgaver og mere praktisk relaterede drifts- og udviklingsopgaver. Du er god til at kommunikere og er en robust og uformel leder, der tager initiativ og som arbejder på at optimere kvalitet, processer og tekniske løsninger.

Ansøg nu

Det er let at søge stillingen. Du udfylder blot en online ansøgningsformular og så har vi de oplysninger, vi skal bruge i første omgang.

Vi garanterer dig naturligvis fuld fortrolighed i hele ansøgningsprocessen. Fortroligheden er fuldt gældende, uanset om du er ansat hos en af vores kunder eller ikke. Vi forfordeler ingen.

 

INFORMATION

Status Åben
Job lokation Ishøj
Opslået 04.11.2020
Spørgsmål ?

Kontakt Rikke Pihl på telefon +45 7020 3302

Rekrutteringsforløb

1. trin

I første trin vurderer vi kandidaternes baggrund. De kandidater, der matcher jobprofilen bedst, inviteres til samtale. Som kandidat introduceres du til job og virksomhed, og vi spørger uddybende ind til din baggrund.

2. trin

I andet trin møder de bedst matchende kandidater vores kunde, herunder typisk den kommende leder til stillingen. På mødet går vi yderligere i dybden med stilling, virksomhed og din baggrund.

3. trin

I tredje trin inviteres de bedst matchende kandidater til testinterview. Som kandidat udfylder du før mødet 2 typer test, dels en færdighedstest og dels en personlighedstest – begge dele online. Vi går tæt på dine personlige egenskaber i forhold til jobbet og henter efterfølgende – med din tilladelse – referencer hos tidligere arbejdspladser

4. trin

Vi indstiller i fjerde trin de bedst egnede kandidater, som inviteres til et afsluttende møde med vores kunde. Du vil som kandidat møde din kommende leder igen og måske en lidt bredere personkreds i virksomheden, inden der tages endelig beslutning om ansættelse.

Pin It on Pinterest

Share This