I de traditionelle kontrakter er de 3 områder i projektet (scope, omkostninger, deadline) defineret i begyndelsen af projektet, hvilket også medfører at estimater som oftest reduceres til et urealistisk niveau. Derfor vil leverandøren inkludere en forsikring i omkostningsestimatet – den såkaldte buffer. Målet for leverandøren bliver undervejs i projektet, at bevare så meget af bufferen som muligt og derved tage den til indtægt (margin). For kunden er målet er kunden at konvertere så meget som muligt af bufferen til værdi for projektet. Derved opstår to modsatrettede målsætninger, der ikke understøtter det bedst mulige samarbejde.
En agil projektkontrakt er baseret på et sidestillet tillidsbaseret partnerskab. Kunden betaler kun for den aktuelle indsats (omkostninger og deadline). Begge parter deler et fælles mål om optimal koordinering og bedst mulige præstation gennem et effektivt samarbejde. Derved lægges grundlaget for størst mulig ROI for kunden af det scope som leveres. Leverandør og kunde optræder her som ligeværdige partnere, der deller en fælles produktvision.