Salgschef

1

Ledelse

L

Værdiskabelse

Vækstresultater

Virksomhed

Catering Engros er en af Danmarks største udekørende grossister til det danske foodservice marked. Catering Engros er en del af Foodservice Danmark, der årligt omsætter for 4,6mia og har ca. 1000 medarbejdere.

Profil

Med reference til Salgs- og Marketingdirektøren, og som en del af salgsledergruppen, bliver du som ’spillende træner’, ansvarlig for teamet af salgskonsulenter på Sjælland, som du skal lede, udvikle, inspirere og motivere.

Med dine stærke ledelsesmæssige kompetencer bliver dine primære ansvarsområder at udvikle salgsstyrken i forhold til at etablere værdiskabende løsninger og relationer med kunderne, samt bearbejde markedet for at øge salget og markedsandele ved løbende at følge op på sælgernes performance. Ligeledes bliver du ansvarlig for at planlægge, koordinere og gennemføre salgsfremmende aktiviteter, der sikrer lønsom vækst gennem dine konsulenters arbejde.

I forlængelse heraf vil du få eget kundeansvar, hvor du vil udvikle forretningen i et tæt samarbejde med egne kunder.

I samarbejde med Salgs- og marketingdirektøren vil du sikre eksekvering af strategier, mål og udstukne retningslinjer, bl.a. i form af udførelse af forretningsplaner og vækstmål, herunder forberedelse af den operative planlægning.

Du skal have overblik over salget og andre KPI’er, salgsaktiviteter og sikre at de anvendte it-systemer er opdaterede.

Faglige kvalifikationer

  • Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling inden for salg i samme eller tilsvarende branche.
  • Du har indgående erfaring med ledelse af en salgsorganisation.
  • Du har erfaring som Key Account Manager.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med forandringsledelse.

Personlige egenskaber

  • Du forstår at sikre en værdiskabende og effektiv ledelsesstil, hvor det falder dig naturligt at skabe resultater gennem andre.
  • Du er initiativrig og resultatorienteret, og du er typen, som gerne vil udfordre dig selv og teamet til at gå en ekstra mil for at lykkes.
  • Du evner at arbejde strategisk og udviklingsorienteret. Du kan håndtere de forandringer, der kommer i forlængelse heraf, så du lykkes med at implementere og eksekvere på de tiltag, der er nødvendige for at nå aftalte vækstmål.
  • Du tager ansvar for fælles værdier og mål, og du forstår at sætte retning og rammer for en professionel salgsstyrke.
  • Du er kundeorienteret, og du forstår kundens behov og overgår gerne dennes forventninger.
  • Du er begejstret af natur, hvilket gør, at du er positiv og ser muligheder frem for problemer.

Du tilbydes en plads på et stærkt hold

Du får en central rolle hos Catering Engros, hvor din indsats og lederstil er vigtig for virksomhedens videre udvikling og succes, og hvor lysten og viljen hos den enkelte medarbejder driver værket. Der arbejdes med frihed under ansvar og stillingen kræver en person, som går forrest og er i stand til at udvikle og få sit hold med sig.

Ansøg nu

Det er let at søge stillingen hos ADVANZ. Du udfylder blot en online ansøgningsformular og så har vi de oplysninger, vi skal bruge i første omgang.

Vi garanterer dig naturligvis fuld fortrolighed i hele ansøgningsprocessen. Fortroligheden er fuldt gældende, uanset om du er ansat hos en af vores kunder eller ikke. Vi forfordeler ingen.

 

Ansøg nu

Information

StatusLUKKET
Job lokationHvidovre
Opslået15.09.2016
Spørgsmål ?

Kontakt Rikke Pihl på +45 7020 3302

Rekrutteringsforløb

1. trin

I første trin vurderer vi kandidaternes baggrund. De kandidater, der matcher jobprofilen bedst, inviteres til samtale. Som kandidat introduceres du til job og virksomhed, og vi spørger uddybende ind til din baggrund.

2. trin

I andet trin møder de bedst matchende kandidater vores kunde, herunder typisk den kommende leder til stillingen. På mødet går vi yderligere i dybden med stilling, virksomhed og din baggrund.

3. trin

I tredje trin inviteres de bedst matchende kandidater til testinterview. Som kandidat udfylder du før mødet 2 typer test, dels en færdighedstest og dels en personlighedstest – begge dele online. Vi går tæt på dine personlige egenskaber i forhold til jobbet og henter efterfølgende – med din tilladelse – referencer hos tidligere arbejdspladser

4. trin

Vi indstiller i fjerde trin de bedst egnede kandidater, som inviteres til et afsluttende møde med vores kunde. Du vil som kandidat møde din kommende leder igen og måske en lidt bredere personkreds i virksomheden, inden der tages endelig beslutning om ansættelse.

Pin It on Pinterest

Share This