Group Sourcing Manager – IT

Virksomhed

Danish Crown er en global fødevarevirksomhed og blandt verdens største inden for sit felt. Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød samt Europas største producent af forædlede kødprodukter. Herudover er Danish Crown en betydelig spiller på det europæiske oksekødsmarked. Danish Crown-koncernen har produktion i Danmark og en række lande i Europa samt USA og Kina. Koncernen omsætter for ca. 60 mia. kroner og beskæftiger ca. 26.000 medarbejdere.

Profil

En spændende og international rolle i en koncern med ambitiøse vækstmål

Med reference til Group Director Procurement får du ansvar for strategisk indkøb af IT og IT-relaterede produkter og tjenester.

I tæt samarbejde med IT-organisationen skal du udvikle og implementere indkøbsstrategien for IT-systemer, telefoni, hardware, licenser, konsulent- og backup aftaler, pc-tilbehør samt print og kopi til et samlet spend på et tre-cifret millionbeløb.

Du skal drive egne projekter samt gennemføre løbende optimeringer, blandt andet ved at: 

  • Kortlægge eksisterende aftaler og opbygge Contract Management på området
  • Forberede de kommercielle udbud samt drive forhandlingerne
  • Udarbejde kontrakter og rammeaftaler
  • Sikre implementering og opfølgning
  • Sikre leverandørpleje og risikovurdering
  • Håndtere eventuelle reklamationer i samarbejde med IT organisationen
  • Opsøge viden inden for området via kontakt til nuværende og potentielle fremtidige leverandører

Du må påregne ca. 20-30 dages rejseaktivitet.

Faglig profil

  • Du har en kommerciel baggrund og minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor det er vigtigt, at du har praktisk erfaring med at udarbejde udbud og rammeaftaler.
  • Derudover har du særdeles gode IT-kundskaber, herunder Excel på højt niveau. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP.
  • Du kan dokumentere gode resultater med strategisk indkøb af IT-udstyr og ydelser.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau. Derudover er det en fordel, hvis du kan kommunikere på tysk eller er villig til at lære det.

Personlige kompetencer

  • Du er kommercielt og analytisk anlagt med en god forretningsforståelse.
  • Du er allerede en dygtig projektleder og koordinator, som kan udtænke og gennemføre nye løsninger, og du har den nødvendige gennemslagskraft til at få gennemført projekter med mange interessenter.
  • Du arbejder struktureret og målrettet, og du motiveres af at være med til at sætte nye best practice-standarder inden for indkøb.
  • Du agerer selvstændigt med et højt drive, hvor du får tingene til at ske, men du er samtidig en empatisk relationsbygger med gode samarbejdsevner.

Du tilbydes en plads på et stærkt hold

Et spændende og alsidigt job med gode udviklingsmuligheder i en international koncern med ambitiøse målsætninger. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du bliver en del af et organisatorisk tværgående indkøbsteam, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne, og hvor du får mulighed for at være med til at præge udviklingen for Koncernindkøb i Danish Crown.

“I alle led i værdikæden hos Danish Crown er det mad, vi har fokus på, og det er mad, vi producerer og sælger til kunder og forbrugere verden over”.

Du bliver en del af en stærk kultur med rødder i den danske andelsbevægelse, og på alle niveauer i organisationen vil du møde en uformel og direkte omgangstone.

Ansøg nu

Det er let at søge stillingen. Du udfylder blot en online ansøgningsformular og så har vi de oplysninger, vi skal bruge i første omgang.

Vi garanterer dig naturligvis fuld fortrolighed i hele ansøgningsprocessen. Fortroligheden er fuldt gældende, uanset om du er ansat hos en af vores kunder eller ikke. Vi forfordeler ingen.

 

Information

StatusLukket
Job lokationRanders
Opslået18.04.2016
Spørgsmål ?

Kontakt Rikke Pihl på telefon +45 7020 3302

Rekrutteringsforløb

1. trin

I første trin vurderer vi kandidaternes baggrund. De kandidater, der matcher jobprofilen bedst, inviteres til samtale. Som kandidat introduceres du til job og virksomhed, og vi spørger uddybende ind til din baggrund.

2. trin

I andet trin møder de bedst matchende kandidater vores kunde, herunder typisk den kommende leder til stillingen. På mødet går vi yderligere i dybden med stilling, virksomhed og din baggrund.

3. trin

I tredje trin inviteres de bedst matchende kandidater til testinterview. Som kandidat udfylder du før mødet 2 typer test, dels en færdighedstest og dels en personlighedstest – begge dele online. Vi går tæt på dine personlige egenskaber i forhold til jobbet og henter efterfølgende – med din tilladelse – referencer hos tidligere arbejdspladser

4. trin

Vi indstiller i fjerde trin de bedst egnede kandidater, som inviteres til et afsluttende møde med vores kunde. Du vil som kandidat møde din kommende leder igen og måske en lidt bredere personkreds i virksomheden, inden der tages endelig beslutning om ansættelse.

Pin It on Pinterest

Share This